Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

IND I KROPPEN

Lørdag d. 24. juni 2023 i Soulhouse, København

Nyd en hel dags forkælelse og fordybelse i kroppens indre univers med yin yoga, dans og mindfulness i Toldkammeret i Helsingør.

INDHOLD OG PROGRAM

KUNSTEN AT MÆRKE DIN KROP INDEFRA
I en vekslen mellem kortere oplæg og undervisning i dans og Yinmind yoga, vil du blive indført i kunsten i at mærke kroppen indefra. Med øget kropsbevidsthed vil du blive bedre til både at sanse og bruge kroppen med større bevidsthed og flow.

YINMIND
Yinmind er en unik sammensmeltning af Yin yoga og mindfulness. Gennem mindful bevægelse og længereholdte yogastillinger er fokus at afspænde musklerne, smidiggøre bindevævet og berolige nervesystemet. Med mindfulness som tilgang opøves en meditativ tilstand og indre opmærksomhed på kroppen. Yinmind er for alle, da det både er en rolig og kraftfuld praksis, hvor det væsentlige er, hvordan kroppen opleves, ikke hvordan den ser ud.

BEVÆGELSESFLOW
Ud fra enkle guidelines har vi fokus på at undersøge, eksperimentere med og udvikle kroppens frie bevægelsessprog. Med inspiration fra contact improvisation, contemporary dance, danseimpro, groove og modern dance arbejder vi med det bevægelsesflow, der opstår, når vi i nuet bevæger os frit ud fra inde- og udefrakommende impulser til bevægelse. Dansen er for alle, rigtigt og forkert er lagt på hylden og tilbage står én af groovedansens 5 sandheder ”Din måde er den rigtige måde”.

KURSUSLEDERE

Lars og Pi har begge mange års undervisningserfaring med at afholde inspirerende kurser med stor glæde og entusiasme.

Lars Damkjær er indehaver af firmaet NÆRVÆR, hvor han coacher og underviser i yoga og mindfulness med speciale i den forskningsbaserede MBSR. Lars har uddannet mere end 100 Yinmind instruktører og er bl.a. forfatter til bogen ”Mindre stress, mere nærvær” og manden bag den gratis meditationsapp, “Nærvær”. Du kan læse mere HER

Pi Rosamunde Myvind er indehaver af virksomheden INMOVE, hvor hun coacher og underviser i dans og bevægelse samt blid flowyoga og livsudviklende kreative øvelser. Pi udgav august 2021 sin første bog ”I bevægelse – en hyldest til livet fortalt gennem 50 digte”. Du kan læse mere HER

HVOR OG HVORNÅR

TOLDKAMMERET, lille sal

ADRESSE

Havnepladsen 1,
3000 Helsingør

HVORNÅR?

Lørdag d. 4. marts 2023 kl. 10-16
Kom gerne 15 min. før.

PRIS OG FACILITETER

pris 775 kr.

Vi serverer snacks. Frokosten medbringer du selv. Der et begrænset antal pladser.

”Lars Damkjær er bare indbegrebet af ro. Hans stemme og guideninger får på så venlig vis, kroppen til simpelthen at smelte ned i måtten. Han er også på YogaVivo og underviser også selv og har skrevet en bog “Mindre stress, mere nærvær” og er fantastisk til Yin yoga.”

Mathilde Kehler
Indehaver Smerteguiden.dk

”Du fortjener al ros, søde Pi, og mere til. Din smittende energi, passion og power, dit altid gode humør og store engagement og dine fantastisk mange talenter. Jeg kunne blive ved. Af hjertet tak for dig”

Mette Muff Fritzen
Leder, Rødding Aktivitetshus

DU MEDBRINGER SELV

Yogamåtte, indendørs tøj til at bevæge dig frit i (og svede i), en pude til at støtte op med, et tæppe, evt. øjenpude, yogablok og et yogabælte/tørklæde (hvis du har noget af det) samt en vandflaske.

TILMED DIG KURSET HER

”IND I KROPPEN” D. 5. marts 2023

Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning fra kursusholders side eller grundet restriktioner tilbagebetales det fulde beløb. Der er ingen refundering ved afmelding af personlige årsager.

KONTAKT OG SPØRGSMÅL

Skriv eller ring endelig, hvis du har nogen spørgsmål.

Pi: 50 45 43 04info@inmove.dk
Lars: 26 18 03 49lars@larsdamkjaer.com

Vi glæder os til en dejlig dag med kroppen i centrum.

Lars og Pi