Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

IND I KROPPEN

28-30 april 2023 på Brandbjerg Højskole

Nyd 3 skønne dage med både forkælelse og fordybelse i kroppens indre univers med yoga, dans, bevægelse, naturoplevelse og hyggeligt samvær i Grejsdalens smukke omgivelser nær Vejle Fjord.

INDHOLD OG PROGRAM

KUNSTEN AT MÆRKE DIN KROP INDEFRA
I en vekslen mellem kortere oplæg og undervisning i dans og Yinmind yoga, vil du blive indført i kunsten i at mærke kroppen indefra. Med øget kropsbevidsthed vil du blive bedre til både at sanse og bruge kroppen med større bevidsthed og flow.

YINMIND
Yinmind er en unik sammensmeltning af Yin yoga og mindfulness. Gennem mindful bevægelse og længereholdte yogastillinger er fokus at afspænde musklerne, smidiggøre bindevævet og berolige nervesystemet. Med mindfulness som tilgang opøves en meditativ tilstand og indre opmærksomhed på kroppen. Yinmind er for alle, da det både er en rolig og kraftfuld praksis, hvor det væsentlige er, hvordan kroppen opleves, ikke hvordan den ser ud.

BEVÆGELSESFLOW
Ud fra enkle guidelines har vi fokus på at undersøge, eksperimentere med og udvikle kroppens frie bevægelsessprog. Med inspiration fra contact improvisation, contemporary dance, danseimpro, groove og modern dance arbejder vi med det bevægelsesflow, der opstår, når vi i nuet bevæger os frit ud fra inde- og udefrakommende impulser til bevægelse. Dansen er for alle, rigtigt og forkert er lagt på hylden og tilbage står én af groovedansens 5 sandheder ”Din måde er den rigtige måde”.

PROGRAM

15-15.30 Ankomst og indkvartering  (reception)
15.30-16.15 Velkommen – Kaffe/te og frugt (spisesal)
16.30-17.30 Bevægelsesflow (drama)
18-19 Aftensmad (spisesal)
19.30-20.30 Yinmind (drama)
20.30 Aftenkaffe/te og kage (herregården)

Lørdag d. 29. april
7.30-8.30 Godmorgen krop (drama)
8.30-9.30 Morgenbuffet (spisesal)
10-12 Bevægelsesflow (drama)
12.30-13.30 Frokostbuffet (spisesal)
14-15.30 Mindfulness i naturen
15.30-16.15 Kaffe, te og frugt (spisesal)
16.15-17.30 Yinmind (drama)
18-19 Aftensmad (spisesal)
20.30 Aftenkaffe/te og kage (herregården)

Søndag d. 30.APRIL
7.30-8.30 Morgenbuffet (spisesal)
8.30-9 Pakke og tjek ud
9-10 Bevægelsesflow (drama)
10.15-12.15 Yinmind (drama)
12.30-13.30 Frokostbuffet (spisesal)
13.30-14 Fælles afslutning og tak for denne gang (drama)

KURSUSLEDERE

Lars og Pi har begge mange års undervisningserfaring med at afholde inspirerende kurser med stor glæde og entusiasme.

Lars Damkjær er indehaver af firmaet NÆRVÆR, hvor han coacher og underviser i yoga og mindfulness med speciale i den forskningsbaserede MBSR. Lars har uddannet mere end 100 Yinmind instruktører og er bl.a. forfatter til bogen ”Mindre stress, mere nærvær” og manden bag den gratis meditationsapp, “Nærvær”. Du kan læse mere HER

Pi Rosamunde Myvind er indehaver af virksomheden INMOVE, hvor hun coacher og underviser i dans og bevægelse samt blid flowyoga og livsudviklende kreative øvelser. Pi udgav august 2021 sin første bog ”I bevægelse – en hyldest til livet fortalt gennem 50 digte”. Du kan læse mere HER

HVOR OG HVORNÅR

BRANDBJERG HØJSKOLE

ADRESSE

Brandbjergvej 12, 7300 Jelling.

VELKOMST OG INDKVARTERING

Fredag d. 28. april 2023 kl. 15

TAK FOR DENNE GANG

Søndag d. 30. april 2023 kl. 14.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Højskolen, der er en tidligere herregård, ligger ved Jelling midt i den smukke Grejsdal, hvor istiden har formet landskabet. Skolen er omgivet af egen park, bølgede bakker og urørt naturskov og tæt på Vejle Fjord.

Brandbjerg serverer den dejligste mad og brænder for sundhed og bæredygtighed. Skolen har økologimærket idet 60-90% af deres råvarer er økologiske.

PRIS OG FACILITETER

pris 3.500 kr.

Prisen er inkl. mad, undervisning, overnatning på dobbeltværelse med eget bad og toilet samt sengelinned og håndklæde.
Med mindre andet ønskes, deler kvinde dobbeltværelse med en anden kvinde og mand med en mand. Ved booking af enkeltværelse er der et tillæg på 700 kr.

Der er et begrænset antal pladser.

Der serveres vand til alle måltider. Mulighed for tilkøb af sodavand, øl og vin på stedet.

”Lars Damkjær er bare indbegrebet af ro. Hans stemme og guideninger får på så venlig vis, kroppen til simpelthen at smelte ned i måtten. Han er også på YogaVivo og underviser også selv og har skrevet en bog “Mindre stress, mere nærvær” og er fantastisk til Yin yoga.”

Mathilde Kehler
Indehaver Smerteguiden.dk

”Pi er knalddygtig, uhyre inspirerende og giver masser af danseglæde og energi fra sig”

Thorbjørn Thorslund
Sanger, lærer og musiker

DU MEDBRINGER SELV

Yogamåtte, indendørs tøj til at bevæge dig frit i (og svede i så gerne flere sæt), en pude til at støtte op med, et tæppe, evt. øjenpude og et yogabælte/tørklæde, vandflaske samt håndklæde til omklædning efter dans på afgangsdagen (efter vi er tjekket ud af værelserne).

TILMED DIG KURSET HER

”IND I KROPPEN” D. 28.-30. april 2023

Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning fra kursusholders side grundet restriktioner eller andet, tilbagebetales det fulde beløb. Ved framelding grundet personlige årsager tilbagebetales det fulde beløb frem til 1.marts 2023 fratrukket et ekspeditionsgebyr på 175 kr.

KONTAKT OG SPØRGSMÅL

Skriv eller ring endelig, hvis du har nogen spørgsmål.

Pi: 50 45 43 04info@inmove.dk
Lars: 26 18 03 49lars@larsdamkjaer.com

Vi glæder os til nogle dejlige dage med kroppen i centrum.

Lars og Pi