
Dette dagsretreat markerer årstidens skifte og afholdes på sommersolhverv. Det er en nydelsesfuld pause fra hverdagen og en mulighed for at blive nærværende og få forbindelse til egne værdier og visioner.
Gennem en række forskellige praksisformer lander vi i kroppen, nulstiller nervesystemet og giver plads til nærvær. På retreatet vil du opleve mindful hatha, ceremoniel kakao, breathwork, yoga nidra, yinmind og saunagus.
Dagsretreatet faciliteres af Illona Marquard og Lars Damkjær.
Der vil blive serveret en nærende, vegetarisk frokost, raw cake og ingefærshots.
PROGRAM:
9.45–10.00: Ankomst
10.00-11.00: Meditation & Mindful hatha
11.15-13.15: Kakaoceremoni med breathwork & yoga nidra
13.15-14.15: Frokost
14.15-16.00: Yinmind
16.00-17.15: Sauna & raw cake/ingefærshots
17.15-17.30: Omklædning/farvel
MINDFUL HATHA
I Mindful hatha er fokus rettet mod den indre oplevelse frem for den ydre form. I et roligt flow praktiseres mindfulness på kroppen – et af de 4 fundamenter i mindfulness – og herved trænes interoception (kropsansen) og skaber afsæt for øget kropsbevidsthed. Mindful hatha er meditation i bevægelse og en fordybelse ind i nærvær og opmærksomhed.
CEREMONIEL KAKAO
Ceremoniel kakao er lavet af 100% kakaomasse af højeste kvalitet, som er mindre forarbejdet og mere potent end almindelig kakao. Kakaoplanten er blevet kultiveret og dens ånd tilbedt i flere tusind år blandt kulturer i Syd- og Mellemamerika. Når kakao bringes ind i et ceremonielt rum, virker den som en blid men kraftfuld plantemedicin, der bl.a. er kendt for sine hjerteåbnende, forløsende og groundende egenskaber.
BREATHWORK
Åndedrættet er en af de mest potente redskaber vi som mennesker har til at fremkalde en tilstand af nærvær og ro. Åndedrætsøvelser findes både i den shamanistiske tradition, mindfulness og i yogaen. Det har en række positive effekter, herunder at nedsætte stress og angst, øge den kognitive funktion, udrense og fremkalde oplevelser af klarhed og meditation.
YOGA NIDRA
Yoga nidra er en kraftfuld, liggende praksis, der ved hjælp af åndedrætsøvelser, kropsscanninger og visualiseringsteknikker bringer kroppen og sindet ned i en tilstand af hvile og fred. Yoga nidra virker på et dybt plan ved at afspænde kroppen, stimulere det parasympatiske nervesystem, balancere kroppens hormonsystem og genoplade energien.
I Yinmind inviteres du ind i en rolig og oplevelsesbaseret praksis. Gennem længereholdte stillinger stimuleres bindevævet, musklerne afspændes og nervesystemet beroliges. Energetisk skabes der bedre balance og flow i kroppens meridianbaner og organer. Med mindfulness opbygges en meditativ tilstand, der øger kropsbevidsthed og nærvær.
Saunagus er en intens og forløsende oplevelse, hvor saunaens udrensende, muskelafslappende og stimulerende egenskaber intensiveres ved at kaste vand og naturlige æteriske olier på de varme sten. Sauna er en fantastisk forberedelse til yoga, da det opvarmer og blødgør vævet, så man kan forløse kroppen og nervesystemet på et dybere plan efterfølgende.
Stedet:
Det smukke Siala er bygget af massivt træ og bæredygtige materialer med respekt for den omkringliggende natur.
Saunaen er helt ny og med rigtig god plads samt bad og omklædningsfaciliteter.
Transport:
Sialas ligger ca. 15 min. gang fra Hvalsø station. Der er gratis parkering på stedet.
Medbring: 2 håndklæder til sauna samt en vandflaske. Alt yogaudstyr er til rådighed.