fbpx
Skip links

Jeg er certificeret International Empowermind Neuro Trainer (mentaltræner) og personligt uddannet af Jørgen Svenstrup fra Empowermind Danmark.

Mine coachingteknikker er både tillært gennem mentaltræner uddannelsen, Sofia Mannings Life- og Business Coach-uddannelse og Pernille Melsteds Passion Coach Uddannelse™.

Gennem 15 års coaching og 25 års undervisning har jeg en grundig erfaring i kunsten at coache samt i at guide meditationer.

Jeg holder mig løbende opdateret med kurser indenfor coaching, stresshåndtering, mentaltræning og mindfulness.

MENTALTRÆNING

– styrk dit mentale immunforsvar

1 afklarende online coaching session á 30 min
1 x 15 minutters skræddersyet lydfil, der taler direkte ind i dine specifikke ønsker og behov og løfter dig mentalt.

Vi har omkring 60.000 tanker i døgnet. De fleste er ubevidste og gentagelser. Mange af vores tanker er samtidigt med til at fastholde os i destruktive vaner og et hæmmende billede af os selv. Det kan du ændre på med mentaltræning.

I mentaltræning arbejdes der med at ændre vores mindset gennem hypnotiske programmer, hvor visualisering er en af de centrale teknikker. Gennem mentaltræning opbygges og styrkes nye neurale stier i hjernen.

Mentaltræning har afsæt i neurovidenskaben og blev udviklet i 1980´erne som en træning for elitesportsudøvere. Det bygger på en præmis om, at vi defineres af vores tanker, og at vores tanker kan stå i vejen for fx at excellere. Det var intentionen i arbejdet med elite sportsudøvere, hvor de jo allerede var teknisk på et højt niveau og hvor troen var den sidste byggeklods. Sidenhen har man udvidet og udviklet mentaltræning til alle mulige andre målgrupper og livsudfordringer, hvor det mentale aspekt har betydning.

Selvom mentaltræning er skabt i nyere tid så trækker det tråde til både hypnose, yoga nidra og andre meditative traditioner. Selve mentaltræningen består nemlig af en række programmer indspillet som lydfiler, og hvor man med musik og guidninger – bl.a. positive suggestioner – stimulerer de såkaldte alternative bevidsthedstilstande. I disse tilstande er vi i kontakt med vores underbevidsthed, intuition og fantasi. Det betyder også, at man kan plante frø i sindet og herved skabe nye neurale forbindelser i hjernen. Så de tanker og overbevisninger vi gerne vil tro på kan få dybere fat, end hvis vi i vågen tilstand fx siger det højt til os selv.

Mentaltræningen kan fx omhandle:

  • Selvbilledetræning (selvtillid og selvværd)
  • Målbilledetræning (koblet op til specifikt mål)
  • Smertelindring
  • Større overskud og mere energi
  • Selvkærlighed og tillid til livet
  • Stress reduktion og indre ro
  • Forebyggelse og lindring af angst

Sådan foregår det:
Vi laver en aftale om en 30 minutters coaching session og afholder denne over Skype. I coaching sessionen fortæller du mig om din problemstilling. Jeg lytter og stiller dig en række spørgsmål. Med afsæt i det, du fortæller mig, indtaler jeg en personlig lydfil til dig. Du lytter til denne så ofte som muligt. Da den virker på underbevidstheden, er det helt i orden at falde i søvn.

Pris: 2.000 kr. + moms

Mere info og booking: lars@larsdamkjaer.com