Med afsæt i det nordiske årshjul hylder vi årstidens skiften og overgangen fra mørke til lys. I workshoppen markeres og udforskes denne naturens højtid gennem en både blid og kraftfuld praksis med Yinmind, yoga nidra, åndedræt og ceremoniel kakao. På den måde skabes der rum for fordybelse midt i hverdagens travlhed og fundament for at gå årstidernes forandringer i møde med større bevidsthed og klare intentioner for din livsvej. I Yinmind vil der være særligt fokus på at stimulere nyre og blære meridianerne, der i den Kinesiske Medicin er forbundet til årstiden vinter og til de modsatrettede tilstande frygt og tillid. I Yinmind inviteres du ind i en rolig og oplevelsesbaseret praksis, der består af 3 integrerede lag: Det fysiske, energetiske og meditative. Gennem mindful bevægelse og længereholdte stillinger stimuleres bindevævet, musklerne afspændes og nervesystemet beroliges. Energetisk skabes der bedre balance og flow i kroppens meridianbaner og organer. Med mindfulness opbygges en meditativ tilstand, der øger kropsbevidsthed og nærvær. Yoga nidra er en kraftfuld, liggende praksis, der ved hjælp af åndedrætsøvelser, kropsscanninger og visualiseringsteknikker bringer kroppen og sindet ned i en tilstand af hvile og fred. Yoga nidra virker på et dybt plan ved at afspænde kroppen, stimulere det parasympatiske nervesystem, balancere kroppens hormonsystem og genoplade energien. I yoga nidra arbejder man ofte med Sankalpa – en intention eller affirmation som kan give en positive retning for ens livsbane. Åndedrættet er en af de mest potente redskaber vi som mennesker har til at fremkalde en tilstand af nærvær og ro. Åndedrætsøvelser findes både i den shamanistiske tradition, mindfulness og i yogaen hvor bevidst arbejde med åndedrættet kaldes for pranayama og anses for at påvirke livsenergien (prana). Pranayama har en række positive effekter herunder at nedsætte stress og angst, øge den kognitive funktion, udrense og fremkalde oplevelser af klarhed og meditation. Ceremoniel kakao er lavet af 100% kakaomasse af højeste kvalitet, som er mindre forarbejdet og mere potent end almindelig kakao. Kakaoplanten er blevet kultiveret og dens ånd tilbedt i flere tusind år blandt kulturer i Syd- og Mellemamerika. Når kakao bringes ind i et ceremonielt rum, virker den som en blid men kraftfuld plantemedicin, der bl.a. er kendt for sine hjerteåbnende, forløsende og groundende egenskaber der kan åbne op for dybe oplevelser af forbundenhed. Lars Damkjær er indehaver af firmaet Nærvær, hvor han coacher og underviser i yoga og mindfulness. Lars har praktiseret yoga og meditation siden han i midt 90’erne var på sin første Indiens-rejse. Da han sidenhen i nogle år var leder af sin egen ayurvedaskole i Sri Lanka vækkedes hans interesse for Buddhismen, som han i dag integrerer med forskningsbaseret viden om neurologi og stressfysiologi. Lars har uddannet 120 Yinmind instruktører, er en del af Yogavivo og manden bag den gratis meditationsapp, “Nærvær”. Illona Marquard er Cand. Mag. og selvstændig yogalærer. Hendes undervisning trækker på 15 års yoga- og meditationspraksis, en lang række yogalæreruddannelser samt et liv i bevægelse med Asthanga yoga, elite springgymnastik, dans og kampsport. Hun specialiserer sig i dyb transformerende praksis og inddrager powerfulde redskaber som pranayama, mantra, yoga nidra og kriya til at skabe rum for oplevelser af flow, nærvær og dyb ro. Hun underviser bl.a. hos Aya House og på online platformen Yogastream. Det var så fint og nærværende og et virkelig godt program, I havde lavet. Så skønt og afslappende yin yoga og virkelig intens og forløsende oplevelse med breathwork. Det var hårdt og sårbart, men I skabte et virkelig trygt rum, hvor man følte sig grebet og i de helt rigtige hænder til bare at kunne give slip! Wow. Tusind tak for en fortryllende workshop i går. I er sammen eminente til at skabe rum der giver plads til en stemning, der er super intens og samtidig så tryg, at man (jeg) kan være med som en fisk i vandet. Det er luksus og jeg føler mig som et privilegeret menneske. Sted: Temple yogas lokale ligger på Travbanen i Charlottenlund i gå-afstand til vandet. I den store, lyse yogasal er der direkte udsigt ud mod skoven. Transport: 495 kr. Rabat: Hvis du booker mere end en plads er prisen 450 kr. Tilmelding er bindende og beløbet ikke-refunderbart. Man er dog velkommen til at videregive sin plads til en anden.YINMIND
YOGA NIDRA
ÅNDEDRÆT
CEREMONIEL KAKAO
DINE UNDERVISERE
Martin og Celine
Deltagere Naturens Højtider
Tine
Deltager på Naturens Højtider
BOOKING OG INFORMATION
Temple Yoga
Charlottenlund Travbane
Traverbanevej 10, 2. sal
2920 Charlottenlund
Der er gratis parkering. Du kan også tage S-toget til Charlottenlund og gå eller cykle gennem Charlottenlund skov.PRIS
KONTAKT OG SPØRGSMÅL