Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website

Naturens højtider: Vinterjævndøgn

Ceremoniel workshops med Lars Damkjær & Illona Marquard

UDSOLGT!

Med afsæt i det nordiske årshjul hylder vi årstidens skiften og overgangen fra mørke til lys. I workshoppen markeres og udforskes denne naturens højtid gennem en både blid og kraftfuld praksis med Yinmind, yoga nidra, åndedræt og ceremoniel kakao. På den måde skabes der rum for fordybelse midt i hverdagens travlhed og fundament for at gå årstidernes forandringer i møde med større bevidsthed og klare intentioner for din livsvej.

YINMIND

I Yinmind inviteres du ind i en rolig og oplevelsesbaseret praksis, der består af 3 integrerede lag:

Det fysiske, energetiske og meditative. Gennem mindful bevægelse og længereholdte stillinger stimuleres bindevævet, musklerne afspændes og nervesystemet beroliges. Energetisk skabes der bedre balance og flow i kroppens meridianbaner og organer. Med mindfulness opbygges en meditativ tilstand, der øger kropsbevidsthed og nærvær.

YOGA NIDRA

Yoga nidra er en kraftfuld, liggende praksis, der ved hjælp af åndedrætsøvelser, kropsscanninger og visualiseringsteknikker bringer kroppen og sindet ned i en tilstand af hvile og fred. Yoga nidra virker på et dybt plan ved at afspænde kroppen, stimulere det parasympatiske nervesystem, balancere kroppens hormonsystem og genoplade energien. I yoga nidra arbejder man ofte med Sankalpa – en intention eller affirmation som kan give en positive retning for ens livsbane.

ÅNDEDRÆT

Åndedrættet er en af de mest potente redskaber vi som mennesker har til at fremkalde en tilstand af nærvær og ro. Åndedrætsøvelser findes både i den shamanistiske tradition, mindfulness og i yogaen hvor bevidst arbejde med åndedrættet kaldes for pranayama og anses for at påvirke livsenergien (prana). Pranayama har en række positive effekter herunder at nedsætte stress og angst, øge den kognitive funktion, udrense og fremkalde oplevelser af klarhed og meditation.

CEREMONIEL KAKAO

Ceremoniel kakao er lavet af 100% kakaomasse af højeste kvalitet, som er mindre forarbejdet og mere potent end almindelig kakao. Kakaoplanten er blevet kultiveret og dens ånd tilbedt i flere tusind år blandt kulturer i Syd- og Mellemamerika. Når kakao bringes ind i et ceremonielt rum, virker den som en blid men kraftfuld plantemedicin, der bl.a. er kendt for sine hjerteåbnende, forløsende og groundende egenskaber der kan åbne op for dybe oplevelser af forbundenhed.

NATURENS HØJTID: VINTERJÆVNDØGN

Onsdag d. 21. december kl. 19 til 21.30

I denne workshop, der afholdes på årets korteste dag, vil vi gennem Yinmind, yoga nidra, åndedræt og ceremoniel kakao opbygge vores indre ressourcer, hylde overgangen fra mørke mod lysere tider og skabe bevidsthed omkring intentioner for det nye år.

I Yinmind vil der være særligt fokus på at stimulere nyre og blære meridianerne, der i den Kinesiske Medicin er forbundet til årstiden vinter og til de modsatrettede tilstande frygt og tillid.

DINE UNDERVISERE

Lars Damkjær er indehaver af firmaet Nærvær, hvor han coacher og underviser i yoga og mindfulness. Lars har praktiseret yoga og meditation siden han i midt 90’erne var på sin første Indiens-rejse. Da han sidenhen i nogle år var leder af sin egen ayurvedaskole i Sri Lanka vækkedes hans interesse for Buddhismen, som han i dag integrerer med forskningsbaseret viden om neurologi og stressfysiologi. Lars har uddannet 120 Yinmind instruktører, er en del af Yogavivo og manden bag den gratis meditationsapp, “Nærvær”.

Illona Marquard er Cand. Mag. og selvstændig yogalærer. Hendes undervisning trækker på 15 års yoga- og meditationspraksis, en lang række yogalæreruddannelser samt et liv i bevægelse med Asthanga yoga, elite springgymnastik, dans og kampsport. Hun specialiserer sig i dyb transformerende praksis og inddrager powerfulde redskaber som pranayama, mantra, yoga nidra og kriya til at skabe rum for oplevelser af flow, nærvær og dyb ro. Hun underviser bl.a. hos Yoga Factory og på online platformen Yogastream.

BOOKING & INFORMATION

Sted:
Temple Yoga
Charlottenlund Travbane
Traverbanevej 10, 2. sal
2920 Charlottenlund

Temple yogas lokale ligger på Travbanen i Charlottenlund i gå-afstand til vandet. I den store, lyse yogasal er der direkte udsigt ud mod skoven.

Transport:
Der er gratis parkering. Du kan også tage S-toget til Charlottenlund og gå eller cykle gennem Charlottenlund skov.

Pris:
450 kr.

Tilmelding er bindende og beløbet ikke-refunderbart. Man er dog velkommen til at videregive sin plads til en anden.

Spørgsmål: illonamarquard@gmail.com

TILMED DIG HER
”Naturens højtider” vinterjævndøgn