Forkæl dig selv med luksuriøst retreat i Marokko

yin og hatha yoga  mindfulness  lækker mad  afslapning ved pool  massage  stilhed

Onsdag d. 27. april til tirsdag d. 3. maj 2019

For femte år i træk afholder vi til retreat i privat luksusvilla en halv times kørsel fra den charmerende by Essaouira. Villaen ejes af en fransk familie fra Paris, der har bygget og kræset for deres drømmeresidens midt i en olivenlund med panoramaudsigt så langt øjet rækker. Kærligheden til Marokko, naturen, æstetik og indretning danner rammen om denne unikke oase.

Hovedhuset har en række hygge- og spiseområder, unik og håndplukket kunst samt en stor pejs. De fleste værelser er individuelle bungalows spredt rundt på grunden, alle særdeles rummelige og med eget badeværelse, klimaanlæg og terrasse. I det fælles ude-areal er der flere terrasser samt en stor pool og et poolområde. Stedets faste personale er tilknyttet under retreatet, bla. kokken Shadi, der vil forkæle os med både lokal og international vegetarisk mad.

Klimaet i april svarer til en varm, dansk sommer. Der er derfor rig lejlighed til at nyde solen og poolen og besøge Essaouira, der er en fæstningsby fra 1700-tallet ved Atlanterhavskysten. Her er både by- og strandliv, en medina med mange gode shoppingmuligheder og hyggelige restauranter. Essaouira er kendt for sin smukke arkitektur, sit kunsthåndværk, boheme atmosfære og imødekommende lokalbefolkning. For ca. 80 kr. kan man tage en taxa fra villaen ind til Essaouira.

Vores program veksler mellem hatha yoga, yin yoga og mindfulness træning. Hatha yoga vil udgøre vores morgenprakis med det formål at skabe vitalitet og energi. Yin yoga er en meditativ og fordybende yogastilart, hvor vi fokuserer mere på oplevelsen fremfor formen. Den er rettet mod bindevævet i kroppen, som strækkes og smidiggøres for at slippe gamle spændinger og affaldsstoffer.

En hel dag er dedikeret til meditativ fordybelse i stilhed. Når vi er stille kan vi opleve og opdage vores krop og sanser med større intensitet. Stilheden vil også gøre det tydeligere, hvad der trækker os væk fra nuet, og vi vil med opmærksomhed og bevidsthed kunne arbejde med disse udfordringer.

Alle kan deltage, dog anbefales det at praktisere både yoga og meditation i tiden op til retreatet, så man er rustet til 6 dages daglig praksis. Dette er et retreat for dig, der nyder at være sammen med en mindre gruppe og have god plads. Du sætter pris på æstetik, mad (også dessert) og at få maden serveret og din seng redt.

Medbring egen yogamåtte samt en yogablok og et bælte.

Undervisningen faciliteres af Louise Grønbeck og Lars Damkjær. De underviser begge til dagligt hos Yoga på Vesterbro, hvor du kan prøve deres undervisning inden afrejse.
 Lars & Louise har 5 år i træk faciliteret yogaretreats på Samsø samt i 2015, 2016 og 2017 i villaen i Marokko.

Louise Grønbeck er yogainstruktør og indehaver af yogastudiet Yoga på Vesterbro i København.
Du kan læse mere om Louise her:www.yogavesterbro.dk

Lars Damkjær er mindfulness og yogaintruktør, forfatter m.m.

Priser:
Dobbeltværelse: 9.400 kr pr person
3-mandsværelse: 8.700 kr pr person

Earlybird:
Tilmeld dig inden 1. januar 2019 og spar 400 kr på ovenstående priser.

Depositum:
2.500 kr betales ved tilmelding og refunderes ikke. Det resterende beløb betales inden afrejse dog senest 15.3.

Prisen inkluderer 6 overnatninger i villaen med fuld forplejning (ankomstdagen dog kun frokost og middag og på afrejsedagen morgenmad) samt undervisning. Prisen er eksklusiv flybillet.

Der kan tilkøbes massagebehandlinger.

Flybillet:
Norweigan flyver direkte til Marrakech, og booker man i godt tid, kan man få returbillet fra lørdag til lørdag til en god pris.

I.o.m. at retreatet slutter fredag er det muligt og anbefalelsesværdigt at opleve en dag i Marrakech, hvor der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder.

Vi arrangerer fælles taxa fra lufthavnen til villaen onsdag d. 27.4  og fra villaen til Marrakech tirsdag d. 3.5.

Tilmelding:
http://yogavesterbro.dk/retreats/
Hvis vi ikke kender dig allerede så send endvidere en mail til os og skriv lidt om din erfaring med yoga og mindfulness samt eventuelle skader.

I 2016 tog jeg på Lars og Louises retreat i fantastiske Marokko. For mig er det essentielt at prioritere tid til at tage på retreats. Det er mine time outs, hvor jeg trækker stikket og vender blikket indad. Det er mig-tid, hvor jeg nærer min krop og mit sind med yoga, meditation, periodevis stilhed og rigelig med hvile.
Lars og Louise er nogle virkelig dygtige underviserer. De har hjertet med, og energien er vidunderlig. Selve stedet er magisk – naturen er healende og personalet er super imødekommende”.
Stine Schulstad, deltager på retreatet i 2016

Jeg var så heldig, at deltage på det fantastiske yoga retreat i Marokko, på et særligt fint sted , som emmede af fred, afslappethed, fordybelse og dejlige mennesker. Hver dag blev krop og sjæl forkælet af til dels de dygtige og nærværende undervisere Louise og Lars, samt af omgivelserne på dette smukke, unikke sted langt ude på landet. Fine dage med masser af varieret yoga, meditation og ro. Kan kun anbefale enhver at deltage i et så fantastisk retreat – på et så fint sted”.
Line Jensen, deltager på retreatet i 2015