Lykkeridder får 6 hjerter af Bognørden
“Kort sagt: dette er en roman om mennesker, og den er så sublim formidlet, at de alle fremstår klokkeklart og yderst levende i al deres (u)lykkelighed. Jeg var helt inde under huden på dem alle, og trods det faktum, at jeg faktisk havde det mere end svært med flere af dem, rørte de alle noget i mig, og det er altså en fantastisk oplevelse at få sådan en roman i hånden.”
Læs hele anmeldelsen ved at klikke HER
Og på bogblogger.dk:
“Lykkeridder er en formidabel, velskreven roman, der rammer så meget plet ind i min generations jagt på det perfekte liv. Den er til tider hylende morsom, tåkrummende pinlig og lidt sørgelig, fordi man i glimt kan genkende sig selv.
Jeg ville ønske den var længere, jeg vil vide mere om de tre kvinder. Persongalleriet er virkelig velskrevet og som læser, har man en indre film kørende, fordi kvinderne er så godt beskrevet.”
Læs hele anmeldelsen HER
Læseprøve:
Solvej strækker sin krop og skæver til uret. Klokken er allerede alt for mange. Hun er nødt til at gøre sig klar til dagens sure pligter. Nej Solvej, du gør dig klar til dagens spændende udfordringer, og du går dem i møde med et åbent og positivt sind. Sådan skal det lyde. Hun nikker anerkendende over sine korrektioner og slentrer med en overvejende selvsikker attitude ind i soveværelset, hvor hun finder et par neutrale beige bukser og en lidt mere spraglet bluse med perler i guldnuancer. Flade sko med en tynd gummisål. I dag bør hun hverken se for ydmyg eller for pyntet ud, men et sted midt i mellem og hverken eller. Hun tager en perlekæde, men lægger den fra sig igen og vælger i stedet sølvsmykket med den lille ametyst. I lommen gemmer hun en pyrit. Den styrker robusthed og hjælper til at slippe selvundertrykkelse. Et godt valg til dagens mission, tænker hun og nikker bekræftende til sig selv i spejlet. En anelse mascara og en næsten farveløs lipgloss. Sådan. Dvæler lidt længere end godt er ved sit spejlbillede og ved rynkerne og randene under øjnene. Niogfyrre år. Det kan godt ses. Huden er blevet så ru og mangler glød. En halv-gammel kone. Det er, hvad hun ligner. Føj! Solvej, stop den negative, indre dialog. Stop fordømmelsen af dig selv og husk dine støttende overbevisninger, siger hun højt til sig selv og løfter den ene pegefinger. Så fortsætter hun i stedet systematisk med de nøje udvalgte sætninger, som også hænger på små post-it-sedler rundt omkring i den to-værelses Vanløse lejlighed. Jeg skaber mit liv og lever i lykke og overflod. Jeg skaber mit liv og lever i lykke og overflod. Jeg lever i flow med universets kraft. Jeg lever i flow med universets kraft.
