En dag vendes der op og ned på den 30-årige Adams liv, da han uventet får en Hiv-diagnose. Diagnosen bliver starten på en indre og ydre rejse og en række dramatiske hændelser. Drevet af passion og vilje til at finde nøglen til egen helbredelse rejser Adam til Sri Lanka og opbygger en ayurvedaskole i et jungleområde. Langt væk fra de danske læger. Langt væk fra død og sygdom. Men livet i paradis har en bagside, og da Adam indvikles i lokalsamfundets intriger og hemmeligheder, sættes diagnosen og livet i et nyt lys.

Lars Damkjærs debutromanen Samadhi er baseret på virkelige hændelser. Samadhi handler om at udleve sine drømme og være tro mod og handle på sine visioner på trods af, og på grund af, en livskrise. Om at være styret af passion og forstyrret af frygten for at blive afsløret og udstødt. Det er en levende beretning om kulturmøder og kulturchok og diskrimination af minoriteter.
Ti procent af overskuddet fra salget af Samadhi går til organisationen SMUG (Sexual Minorities Uganda) formidlet gennem AIDS-Fondet. I Uganda er det ulovligt at være homoseksuel, og det er kun på grund af intenst pres fra det internationale samfund, at et verserende lovforslag om dødsstraf for homoseksuelle ikke er blevet indført i landet endnu.
Samadhi udgives af forlaget Siesta med støtte fra AIDS-Fondet.

Læseprøve:
– Der ligger en mand nede på torvet. Han er faldet om. Du må gøre noget, råber hun oprørt.
Lægen rejser sig prompte og løber ud uden at lukke døren bag sig. Jeg sidder tilbage, på en gang forvirret og fortvivlet og føler mig som tilskuer til et drama, jeg ufrivilligt er en del af. Fra vinduet kan jeg se en samling mennesker, der står samlet omkring en person, der ligger ned. Jeg stirrer på spørgeskemaet. Er du homoseksuel? Har du været i Afrika? Fra torvet udenfor høres høje stemmer. Hvor mange sexpartnere har du haft indenfor det sidste år? Stemmerne bliver højere. Jeg sætter endnu et par krydser og lægger kuglepennen fra mig. Sirenerne fra en ambulance nærmer sig. Tiden står stille. Og så pludselig står lægen i konsultationen igen. Han har et forvildet udtryk i øjnene. Det tynde hår stritter i alle retninger, og ansigtet glinser af sved.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger han apatisk. – Han døde i mine arme.